Kontakt os
Tlf: 97 17 50 40
Mail: info@dhvb.dk
Du er velkommen til at bestille tid via TIDSBESTILLING eller kontakte os via formularen nedenunder.
Det er altid en meget uvant situation for katten, at være ved dyrlægen. Først skal de forholde sig til transporten, derefter de anderledes dufte, der er i venteværelset og så skal dyrlægen undersøge mund, ører og andre steder, der kræver at katten pludselig godt må være på bordet.
Hele miseren kan være stressende for både kat og ejer. Men der er heldigvis nogle ting, du som ejer kan gøre, for at lette situationen for katten. Væn killingen til at blive håndteret og undersøgt, også i mund og ører. Træn med yndlingsgodbidderne, katte vil gøre det meste for den rigtige godte.
Vi anbefaler, at transporten af katten ALTID foregår i en god transportkasse. Hvis du ikke selv har en transportkasse, låner vi gerne vores ud. Men selvom den er ren, kan den lugte lidt af dyrlæge og fremmede katte. Dette kan gøre nogle katte utrygge og vi anbefaler derfor, at man som katteejer erhverver sig en transportkasse. Så kan du også træne med transportkassen i hjemmet og give katten gode oplevelser, f.eks. ved at fodrer i kassen og når katten frivilligt går ind, kan du lukke lågen og give nogle af de rigtig smagelige godbidder. Transportkassen kan også i perioder placeres på kattens yndlingsplads. De fleste katte foretrækker at sove hævet over gulvet på et roligt sted. Placer kassen der, så kan katten bruge transportkassen som hule.
Transporten til dyrlægen foregår nemmest i bil. Det kan være mere trygt for katten, hvis kassen er dækket til med et tæppe. Er din kat meget stresset ved transport og dyrlægebesøg er vi meget behjælpelige med yderligere vejledning. Det kan evt. være en fordel at bruge en duftspray eller et kosttilskud, der kan skabe tryghed og nedsætte kattens frygt.
Tlf: 97 17 50 40
Mail: info@dhvb.dk
Du er velkommen til at bestille tid via TIDSBESTILLING eller kontakte os via formularen nedenunder.
Dyrlægehuset Videbæk
Ørnevej 1
6920 Videbæk
Telefon: +45 97 17 50 40
Email: info@dhvb.dk