Kontakt os
Tlf: 97 17 50 40
Mail: info@dhvb.dk
Du er velkommen til at bestille tid via TIDSBESTILLING eller kontakte os via formularen nedenunder.
Tandproblemer er almindelige hos hunde og katte. Problemerne starter med ophobning af plak, der hærder og danner tandsten. Hvis problemet ikke behandles, fører det til tandkødsbetændelse.
Ved betændelse i tandkød dannes der lommer mellem tand og tandkød. I disse lommer samles bakterier som er med til at udvikle sygdommen videre. Ubehandlet vil sygdommen ende med en kronisk tilstand med tab af tænder og eventuel infektion i kæbeknogle og andre organer.
Når en tandkødsbetændelse bliver slem, og der opstår småblødninger, er disse også en mulig indgangsport for bakterier til blodbanen. Bakterier kan således via blodet føres til livsvigtige organer som hjerte, nyrer,hjerne og lunger og forårsage livstruende sygdommen.
En anden, men mindst ligeså vigtig ting at pointere er, at dårlige tænder nedsætter livkvaliteten væsentligt hos katten. Infektion i tandkødet og kæbeknogle, samt løse tænder er meget smertefuldt for kæledyret. Ofte bemærker ejeren det ikke. Dyret ”lider i stilhed”, fordi lidelsen er kommet snigende. Det er derfor enormt vigtigt, at I som ejere er opmærksomme på mundhulesundheden hos jeres kæledyr.
Hvis der er sket ophobning af plak og tandsten anbefaler vi en tandrensning. Dette foregår altid i fuld narkose, og der renses grundigt op og efterpoleres. Hvis katten har tandkødsbetændelse, vil tandrensningen ofte blive efterfulgt af en antibiotikakur. I meget svære tilfælde kan vores smådyrsdyrlæge vælge at behandle katten forud for tandrensningen med antibiotika
Katte rammes desværre ofte af en speciel tandsygdom, der kaldes tandresorption. Sygdommen ytrer sig ved, at tandens rod og emalje nedbrydes, så tanden til sidst knækker ved tandkødsranden. Når tandens nerve blottes ved hullerne, får katten stærke smerter. En del katte kan også få voldsom tandkødsbetændelse, der får tandkødet til at bløde blot ved berøring.
Desværre er der endnu ingen effektiv behandling af tænder, der er angrebet af tandresorption, og det eneste, man kan gøre, er at fjerne tænderne. Man bør også røntgenfotografere alle kattens tænder, for at undersøge, om der er tegn på sygdommen under tandkødsranden. En kat kan leve et godt liv uden en eneste tand i munden, hvis bare man tilpasser fodringen og udelukkende giver blød og flydende kost.
Det er svært, og i mange tilfælde umuligt at undersøge en kats tænder, mens den er vågen, og man er derfor som regel nødt til at bedøve katten, før dyrlægen kan undersøge og behandle den.
Tlf: 97 17 50 40
Mail: info@dhvb.dk
Du er velkommen til at bestille tid via TIDSBESTILLING eller kontakte os via formularen nedenunder.
Dyrlægehuset Videbæk
Ørnevej 1
6920 Videbæk
Telefon: +45 97 17 50 40
Email: info@dhvb.dk