Kontakt os
Tlf: 97 17 50 40
Mail: info@dhvb.dk
Du er velkommen til at bestille tid via TIDSBESTILLING eller kontakte os via formularen nedenunder.
Katte bør behandles med ormekur af flere årsager. Først og fremmest for at nedsætte risikoen for at katten bliver syg på grund af orm, men også for at sikre at katten bliver mere modstandsdygtig overfor andre sygdomme. Hvis katten har en massiv ormebyrde, vil kroppen arbejde hårdt på at eliminere denne ormebyrde, og det gør naturligt katten mere modtagelig for andre sygdomme.
At give katten ormekur bør altid gå hånd i hånd med god hygiejne. Rengjorte omgivelser og rene kattebakker, minimerer risikoen for reinfektion med orm herfra.
Der er forskel på, hvor ofte din kat bør have en ormekur. Generelt kan man sige, at killinger og ung katte er mere modtagelige overfor orm end ældre katte. Killinger smittes ofte med spolorm via modermælken. Det anbefales derfor at give killinger ormekur mindst 4 gange, første gang allerede fra 14 dages alderen, og derefter hver 14 dag, indtil de er 10-12 uger gamle.
Indekatte har en lavere risiko for at få orm, og her anbefales det at give ormekur, hvis man ser orm i kattens afføring, eller omkring endetarmsåbningen.
Gårdkatte, eller katte der lever både ude og inde, og som fanger mus og fugle, er i højrisiko for at få orm.
Katte har primært 2 typer af orm. Byttedyr som mus og fugle samt lopper kan overføre bændelorm til katte. Ofte vil man kunne se bændelormens led i kattens afføring, de ligner ris korn. Ser man sådanne led fra bændelorm, bør man behandle med et specielt middel mod bændelorm.
Den mest aktuelle indvoldsorm hos katte i Danmark er spolorm. Voksne spolorm er 5 til 12 centimeter lange tynde orm, som lever i kattens tarmkanal. De afsætter orm i tusindvis, som med afføringen smitter kattens omgivelser. Andre katte smittes herefter ved at slikke æggene i sig, og de nyfødte killinger smittes endvidere igennem modermælken. Voksne katte har udviklet modstandskraft mod spolorm, og under normale forhold vil æg ikke kunne udvikle sig til æg-producerende orm, hos voksne katte. En undtagelse er dog drægtige katte, og katte der i længere perioder, lever et "jægerliv" i naturen. Sådanne katte kan smittes, når de æder mus, fugle, regnorme og andre byttedyr, der har optaget spolorme æg afsat af katte.
Katte, som er syge af spolorm, bliver magre og skarpryggede, pelsen bliver tør og glansløs, og hvis der er mange orm, kan disse ses i opkast og afføring.
Al smitte med indvoldsorm sker fra dyr, som allerede er smittede. Voksne katte kan huse orm uden at vise tegn på sygdom, og således være "skjulte" smittespredere. Killinger smittes meget tidligt med spolorm igennem modermælken i de første uger efter fødslen.
Mennesker kan smittes med kattens spolorm. Da dyrenes orm er afhængige af deres specielle vært, vil de ikke kunne færdigudvikle sig i mennesker, og derfor ikke normalt give anledning til sygdom. Der er dog grund til at holde forekomsten af orm så lille som muligt, især når der findes børn i familien, da børn ofte har en meget nær kontakt med kæledyr.
Katte med kronisk diarre bør undersøges for giardiainfektion, også kaldet amøbedysenteri. Dette er en tarminfektion der skyldes en lille encellet parasit, Giardia. Symptomerne vil ofte være kronisk diarre, lyst, blødt og evt. slimet afføring. Det er ikke sikkert at alle symptomerne altid er til stede. Smittede katte kan således være årsag til at andre katte smittes. Også mennesker kan smittes med giardia, og derfor er det meget vigtigt at få sin kat undersøgt for giardia, hvis man har en mistanke. Giardia er meget smitsomt, og kræver grundig behandling, rengøring og desinfektion af omgivelser.
Alt ormemiddel er receptpligtigt, og kan således ikke fås i håndkøb. Kontakt os venligst hos Dyrlægehuset Videbæk, hvis din kat har orm.
Tlf: 97 17 50 40
Mail: info@dhvb.dk
Du er velkommen til at bestille tid via TIDSBESTILLING eller kontakte os via formularen nedenunder.
Dyrlægehuset Videbæk
Ørnevej 1
6920 Videbæk
Telefon: +45 97 17 50 40
Email: info@dhvb.dk